Nu er min nye hjemmeside oppe at køre (hurraaa) og jeg har haft min yoga virksomhed i lidt over et år nu.
Og så tænkte jeg at det måske var tid til at dele min historie…
Altså ikke hele min livshistorie, men min historie om min vej ind i yogaens verden.
Jeg er født i 1975 og er godt gift med min mand som jeg har kendt siden 1997. Sammen har vi 3 fantastiske drenge.
Jeg er egentlig uddannet beklædningsdesigner og har arbejdet som designer i mange år. Og jeg har også haft mit eget brand og siden hen arbejdet som freelance designer.
Jeg har i perioder af mit liv døjet en hel del med min ryg. Særligt efter vi fik barn nr. 2 gik min ryg helt amok. Alt for mange forkerte løft, stillinger (det kan godt være akavet med en baby hængende på hoften, mens man rører i grøden med den anden hånd, samtidig med at der står en dreng på 2 år og hiver i en fra den anden side). Så det blev til en periode med virkelig skrøbelig ryg.
Jeg har ellers altid været meget fysisk aktiv og har cyklet eller stået på rulleskøjter til alt, da jeg var yngre.
Jeg har gået efter de hårde sportsgrene, som boksning og crossfit, altså sportsgrene, hvor man virkelig fik sved på panden og blev presset til sit yderste. Det passede mig rigtig fint.
Jeg skal lige indskyde at jeg aldrig har været den smidige gymnastik pige, som mange af mine veninder var i min barndom. Det lå ligesom ikke til mig.
Alligevel blev jeg for snart 10 år siden lokket med på en yogarejse af mine veninder. Jeg tog nok mest med for det sociale i det, en mulighed for masser af gak & løjer med mine veninder. Nå, ja og så skulle vi naturligvis prøve det der yoga…
Det blev en fantastisk uge med masser af venindetid og en kærkommen pause fra småbørns-hverdagen derhjemme.
Yoga fik jeg dog ikke lavet så meget af. Jeg var vild med yogalæreren og hendes energi, men jeg bildte mig selv ind, at min ryg ikke rigtig kunne holde til det der yoga. I virkeligheden, synes jeg nok det var en smule kedeligt. Det fangede mig ikke rigtigt.
Heldigvis blev rejsen afholdt et sted, hvor der blev tilbudt masser af andre motionshold hele ugen. Så jeg fløj fra det ene hold til det andet og lavede en masse hård motion i stedet.
Så yogarejse blev det ikke så meget for mit vedkommende…
Siden da har jeg prøvet yoga i forskellige sammenhænge, men blev stadig ikke rigtig “hooked”.
Indtil en dag i 2015, hvor jeg sad og kiggede på Facebook, til en forandring… Jeg var i mellemtiden blevet 40 år og trænede stadig forskellige typer motion og gjorde en del for at holde mig i form. Og jeg må simpelthen sige, at der sker altså noget med ens krop, når man bliver 40… Der skal ligesom arbejdes en del mere for at stå skarpt, kan jeg godt afsløre. Det var ikke længere nok at lave armbøjninger intensivt i en måned for at få markerede arme, som jeg tidligere havde kunne. Jeg opdagede også pludselig, at jeg til tider havde svært ved at nå ned og binde mine snørebånd, simpelthen fordi jeg var så stiv i min krop.
Det var jeg absolut ikke tilfreds med!
Og så dukkede opslaget op på Facebook omkring en Ashtanga yogalærer uddannelse.
Jeg anede ikke hvad Ashtanga var, men fik læst mig frem til, at det er en meget klassisk, men dynamisk og fysisk hård yogaform. Det lød tiltalende. Uddannelsen var på 1 år.
Jeg havde netop afviklet mit design brand og stod i en situation, hvor alt var åbent. Jeg tænkte hurtigt, at her var en super fed mulighed for, at jeg kunne rive et år ud, og udelukkende have fokus på at blive en bedre udgave af mig selv!
Jeg havde overhovedet ikke tanke på, at jeg skulle til at undervise i yoga, dette her skulle udelukkende være en mulighed for selvudvikling og for at blive bomstærk og smidig samtidig!
Og hos mig er der ikke langt fra tanke til handling når jeg sætter mig noget for, nogen vil nok kalde mig en smule utålmodig, jeg vælger naturligvis at kalde det spontan.
Så en uge efter jeg havde set opslaget, startede jeg på min første yoga uddannelse.
Og jeg skal da lige love dig for, at jeg synes det var fedt! Det var virkelig fysisk udfordrende for mig, som var stiv som et bræt og som var helt ny i yogaens verden. Tænkte tit, når jeg kiggede på mine medstuderende, at så smidig ville jeg da ALDRIG blive.
Men jeg knoklede på og trænede hver dag i det år og gradvist blev jeg mere og mere smidig og mere og mere stærk og mine rygproblemer forsvandt stille og roligt. Og det var SÅ fedt! Jeg var endelig blevet overbevist om, hvor magisk det er at dyrke yoga. Det med at man stille og roligt kommer i balance i både krop og i sind. Det dybe åndedræt, som hjælper én til at komme dybere i stillingerne og som man også kan bruge i mange andre henseender. (F.eks. hos tandlægen! -Bare et lille fif herfra).
Og allerede under min uddannelse, mens jeg var i “praktik” i et hotyoga center, blev jeg kastet ud i at prøve at undervise et hold.
Og derfra har det bare taget fart. Jeg tog endnu en uddannelse til Hatha- og Hotyogalærer og har faktisk undervist dagligt siden 2016. Og typisk flere gange om dagen.
Og i 2018 tog jeg så springet og droppede design-delen helt og gik all-in på yoga og startede Eventyoga op.
Jeg har fundet min vej, det føler jeg virkelig.
Min hverdag er lige som jeg gerne vil have den. Masser af yoga, masser af tid til min familie. Jeg er hjemme om morgenen, når drengene skal afsted og er som regel hjemme når de kommer fra skole igen. Så skal jeg sommetider afsted igen om eftermiddagen, men det at jeg arbejder på forskellige tidspunkter gør også at jeg tit har nogle timer midt på dagen, hvor jeg har tid til at gå en tur eller mødes med en veninde, hvis det er det jeg har lyst til.
Jeg har masser af faste hold i Silkeborg, Them og Salten og så laver jeg “Yoga & Brunch” events rundt omkring, hvilket jeg bare synes er super hyggeligt.
Derudover laver jeg yogarejser i samarbejde med Ruby Rejser og skal på min første tur til Toscana allerede på søndag med en flok skønne mennesker. Det er altså en drøm der går i opfyldelse.
Spørg lige om jeg glæder mig…?
Ps: Jeg har en veninde, som spurgte dengang jeg skulle starte på min første yoga uddannelse:
“Nu bliver du ikke sådan en hellig én, med lilla tøj og som ikke kan snakke om almindelige ting mere, men kun om yoga, vel…?”
Og der må jeg bare sige: NEJ, det blev jeg altså ikke… ;0)
Det er der mange andre, der er meget bedre til end mig. Jeg er ikke en spirituel yogi, jeg er nok nærmere en sporty yogi. Og jeg er nøjagtig ligeså skør og højtgrinende og tosset, som jeg altid har været. Der skal altid være plads til sjov og ballade i mit liv ellers visner jeg…
Tak fordi du læste med og skriv meget gerne en kommentar, hvis du har lyst til det. Det ville jeg blive meget glad for.
De aller bedste hilsner fra
Mia
