Yin yoga er en meget blid yogaform, hvor man ligger med afspændte muskler i en yin-stilling og strækker bindevæv, styrker ledene og finder ro i vejrtrækningen. I Yin yoga ligger man typisk ml. 3-5 minutter, nogle gange helt op til 7-10 minutter i en stilling og lader tyngdekraften og roen skabe både eftergivenhed og stilhed i både kroppen og i sindet.
Yin yoga handler ikke om at oparbejde styrke og stærke muskler, men snarere om at spænde af, give efter og strække bindevævet, for derved at oparbejde en mere fleksibel krop med mere plads.
Vi befinder os oftest 3-5 minutter i en yin yogastilling. Det kan sammenholdt med andre yogaformer synes som lang tid, men når først man vænner sig til det, føles det vidunderligt, at få lov at give slip og at have god tid til det.
Yin yoga kan beskrives som ét langt selvkærligt kram.
Yin er godt for alle, men er du lidt små-stresset vil yin være helt oplagt for dig at vælge.
TID:
Mandage fra kl. 19.00-20.00 på Knudlundvej 15, 8653 Them.
Fredage fra kl. 8.00-9.00 på Knudlundvej 15, 8653 Them.