-Kommende events.
Tag en pause fra hverdagen og kom og deltag i en af disse super hyggelige begivenheder og gå derfra med større overskud og velvære.
Eventet er fra kl. 9.00-12.00 og vi starter med 1,5 times yoga, som alle kan deltage i, ingen erfaring nødvendig. Der vil være fokus på styrke, smidighed og balance og det forløsende dybe åndedræt. Ganske langsomt vil du mærke roen sænke sig i dit sind og i din krop.
Hvis vejret tillader det, vil yogaen foregå udendørs på græsset og ellers i den fine store sal.
Efterfølgende vil der blive serveret en lækker brunch som vi skal sidde og hygge os med. Så tag dine veninder, din mor, din søster, din mand eller måske dine kolleger i hånden og kom og vær med til en formiddag i forkælelsens navn.
Mød op ca. 10 min. før vi starter, i godt humør og i behageligt tøj du kan bevæge dig i.
Medbring en yogamåtte, et yogabælte eller alternativt et langt tørklæde og evt. et tæppe til afsluttende afspænding.
Måtte, blok og bælte kan købes gennem mig.
Skriv da til mia@eventyoga.dk senest en uge inden eventet.
Eventet foregår på Lønborggård fra kl. 9.00-12.00 og adressen er:
Nortvigvej 9, 8766 Nørre Snede.
Prisen for denne lækre formiddag med både yoga & brunch er 349,- kr. pr. person.
Billetten kan ikke refunderes, men du er altid velkommen til at forære den til en anden, hvis du bliver forhindret i at deltage.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at skrive til mia@eventyoga.dk
Jeg glæder mig til at møde dig.
Namasté Mia.