-En dag i forkælelsens navn!
Læg hverdagens stress og jag bag dig og kom og nyd en dag i selvforkælelsens navn.
Vi starter dagen med 1,5 times yoga. Det er hatha yoga, som alle kan deltage i. Der vil være fokus på styrke, balance, smidighed og det lange dybe forløsende åndedræt.
Derefter vil der være en lækker brunch buffet, som vi har god tid til at nyde. Der vil også være kaffe, the, juice og vand.
Når brunchen er konsumeret, vil der være varmet op i badetønder til os ude på terrassen. Der vil også være en sauna og en kold bruser. Så du har nu mulighed for at nyde velværet indfinde sig i kroppen i det varme vand, derefter kan du bruse dig under den kolde hane (få det kolde gys) inden du går ind og bliver varmet godt igennem i saunaen. Og har du lyst, kan du rotere lidt rundt efter behov. Imens vi bliver forkælet og varmet godt igennem er der isvand, kaffe, the og frisk frugt til rådighed.
Når vi er færdige i spa området går vi indenfor og afslutter dagen med en liggende guidet meditation.
Du skal medbringe følgende: En yogamåtte, en yogablok, et yogabælte
-Der er mulighed for at leje tingene for 25,- kr, tilføj da en yogamåtte til din kurv.
Så skal du medbringe behageligt yogatøj, badetøj, en badekåbe, evt. klipklapper, et tæppe til afspænding/meditation og så ellers bare dit gode humør.
Eventet foregår fra kl. 9.00-14.30 på Lønborggård og adressen er:
Nortvigvej 9, 8766 Nørre Snede.
Link til billetter lige her:
Yoga, brunch & spa d. 5/4-2020